Blokade

Blokadeanlæggelse:
Der kan tilbydes anlæggelse af blokade i bløddele, såfremt det er ordineret af henvisende læge. I røntgenklinikken lægges alle blokader under vejledning af ultralydskanningen, og er ikke forbundet med yderlige omkostninger for patienten.
Ved anlæggelse af blokade indsprøjtes en blanding af et langtidsvirkende binyrebarkhormon (Depo-Medrol) og 1-2 ml lokalbedøvelse (Xylocain). Når lokalbedøvelsen ophører efter nogle timer, kan der komme smerter i området. Enkelte oplever en opblussen af smerterne i de første dage (flair-up). Hvis det sker, anbefales Panodil og Ibuprofen/Ipren. Hvis smerterne vedvarer eller tager til, bør du søge læge. Det samme gælder, hvis der kommer tiltagende rødme.
Depo-Medrol har depotvirkning og virkningen indtræder typisk inden for de første dage og varer 2-6 uger. (kilde: medicin.dk).
Der er en minimal risiko for infektion/betændelse ved injektionen, denne risiko siges at ligge mellem 1 til 15.000 og 1 til 25.000.
Blokaden anlægges med steril teknik efter afspritning af huden. Der er ligeledes en minimal risiko for at ramme noget forkert, som fx et blodkar eller en nerve, men denne risiko minimeres ved at foretage blokadeanlæggelsen under vejleding af ultralydskanningen.
I tilfælde af diabetes kan blodsukkeret være forhøjet det følgende døgn.
Der lægges ikke blokade på gravide eller ammende.
